Biografi for: Niels Kristensen
Efter konfirmation blev jeg, Niels, 2. karl fra 1.11 samme år, og Kristian kom i tjeneste hos vores farbror i Grinderslev. Det var ikke ubegrundet når han på sine frisøndage var hjemme, og han da kritiserede mit arbejde i Stalden, jeg var ikke videre interesseret i landbrug, og jeg var sur og tvær når jeg på de dage, hvor jeg ikke skulde i skole blev jaget af Sengen for at trække Køerne i vestermarken. Der var ca. 1 Km. Men så kunde jeg, ligesom Harald har fortalt, nyde den smukke udsigt over Limfjorden og til Fuur. I høsten dette år kom vores forkarl ud for et uheld, han faldt ned ude i Laden og brækkede et Ben, Jeg avancerede da og blev Forkarl, og vi fik Anton Jensen som Daglejerkarl. Far betroede mig i min periode som Forkarl til med Hestekøretøj at hente 2 Læs Kunstgødning ved direkte lodsning fra et Skib ved Branden. Der var mange Vogne, der skulde have Kunstgødning, og der var en Karl fra en af disse vogne der hjalp mig ved at placere de tunge og uhåndterlige Sække på Vognen. Noget af det helt negative i denne periode, hvor jeg agerede Forkarl, var at jeg kørte løbsk med et læs Roer fra Hedemarken. Hestene blev bange for en Asfaltmaskine. Resultatet var at Roerne lå i Vejgrøften og Vognkassen lå spredt på Vejen hjem.
Jeg havde overfor mine Forældre givet udtryk for at jeg gerne vilde uddannes til Smed. Det har de antagelig ikke ønsket, for en dag siger far til mig: "Var det ikke noget for dig at blive Mejerist?" Sådan blev det altså, og det første indslag til udførelse af planen var at jeg d. 5. februar 1932 fik en anbefaling fra Lærer K. M. Kristensen, Selde. Jeg har så i Løbet af Vinteren sendt skriftlige Ansøgninger til en del Mejerier inden jeg fik et tilbud til Fuur Mejeri. Det var kun et år jeg var der, for da var der ingen tarif for 1. års elever. Jeg fik 100 kr. for dette år, men da det var et Søndagshvilende Mejeri så var jeg hjemme hver søndag, og det kostede 1 Krone hver gang. Som Mejerist skulde man være Elev i 4 år, heraf mindst 1 år på et Ostemejeri, og det 4. år var jeg så i Hedensted. Siden har jeg arbejdet på flere mejerier, bl.a. Tvis, Hedensted, Holsted (1943-1946), Breum (1946-1970) og Jebjerg (1970-1981). Jeg gik på efterløn i 1981 (den sidste arbejdsdag var den 29. januar).
Jeg var aktiv som gymnast. I året 1935 var der Idrætsstævne i Ollerup, og der deltog Henry, Kristian og jeg. I vinteren 1937/38 på Askov Højskole og senere 1938 på Ladelund Mælkeriskole. Fra den 15.1 1941 deltager jeg i et 2½ måneds Gymnastiklederkursus på Ollerup Folkehøjskole (betalt af indenrigsministeriet). I oktober 1941 er Henry og jeg deltagere i et 8 dages Gymnastikkursus på Haubro Ungdomsskole. Her får jeg endelig øje for, at Edith, som også er deltager, er en meget attraktiv Pige.
Efter at Ediths far ret pludselig var død, måtte Edith passe landbruget. I den hårde Vinter var det for hårdt for hende, og hun blev elev på Skive Sygehus. Også sygplejejobbet var hård for Edith (hendes ben) og da Edith hold op på Skive Sygehus hentede jeg hende i Skive, og vi var med tog til Roslev. Vi havde vore Cykler med, og for at trøste hende lidt efter afskeden med sine Kolleger tog jeg, da vi gik op ad Ågårdsholm bakke, to guldringe op af min lomme, og satte den ene på hendes Finger. Tilfældigvis var der i Ringene indgraveret Datoen d. 15.4.1943.
Samarbejdet med Mejeribestyrer Sørensen på "Nordsalling" Mejeri kunde efter et sammenstød ikke genoprettes, og jeg søgte og fik plads på Holsted Mejeri, hvor jeg tiltrådte den 20.10.1943. Der var 2 ting der lykkedes for mig i begyndelsen af l944: Jeg fik lejet en lille Lejlighed i Søndergade i Holsted, og jeg fik accept på, at nu kunde vi gifte os. Jeg fik syet en sort Habit af noget stof, som nærmest lignede noget sortfarvet Sækkelærred, men d. 6.2.1944 sagde Edith på forespørgsel fra Pastor Clausen, alligevel "Ja". Det var min broder Kristian som på mine Vegne sagde "Ja" ved underskrivelse af papirer forud for den kirkelige handling.
Sideløbende med mit hovederhverv som mejerist har jeg haft flere bijobs. Bl.a. var jeg i flere perioder (i 1950'erne og 1980'erne) måleraflæser for SFGHH, forsikringstegner for Baltica (i 50'erne), kasserer i Grinderslev-Grønning sygekasse (fra ca. 1960 og til de offentlige sygekasser blev nedlagt i 1970).
I mange år (vistnok 25) var jeg formand for Breum Brugs (og Grønning Brugs, da den blev sammenlagt med Breum Brugs). I den periode var jeg en tid Skiveegnens kredsrepræsentant i FDB (ca. 1966- 23/4 1980) og var i denne forbindelse til møde i Albertslund flere gange om året.
Kort efter min pensionering (1. februar 1981) begyndte jeg som lokalanmelder/skribent ved Skive Folkeblad sideløbende med at jeg - sammen med Edmund Kristensen og på dennes bopæl - begyndte at lave reb (rebslagning) af landmændenes kasserede høstbindgarn. Jeg konstruerede en "maskine", som kunne sno høstbindegarnet på den rigtige måde. Den blev sat i Edmunds lade (eller udenfor når vejret var godt) og på den fremstillede vi reb. "Leveringsregnskab" viser at vi leverede over 50 km reb til især landmænd. Herudover producerede vi reb hvoraf vi flettede måtter.
Jeg er meget interesseret i Slægtsforskning og har samlet og samler stadig data til lagring i dette EDB system). Jeg er også meget interesseret i lokalhistorie og var fra 1990 til 1998 formand for Sundsøre Lokalhistorisk Arkiv.
Fra 1987 til 1997 var jeg kustode (sammen med Edith) på Jeppe Åkjærs Jenle hvert år og deltager stadig i det praktiske arbejde med opsætning og nedtagelse hver forår hhv. efterår.
Af interesser i øvrigt kan nævnes at jeg har spillet en del kort (Whist), bl.a. i klub med andre Breumboere og på De Gamles Hjem. Desuden har jeg og Edith gået til folkedans i flere år. Igennem mange år ledede jeg gymnastik i Breum (drenge eller karle) og var (og er stadig) aktiv gymnast. Edith og jeg har mange gange været på rejse i Norge, først sammen med Henry og dennes familie, senere sammen med bl.a. Bernd og Lisbeth og sidst sammen med andre pensionister.
Niels var aktiv ved opbygning af Sundsøre Lokalhistoriske arkiv og var i mange år sognerepræsentant og bidrog i den forbindelse med indsamling af oplysninger om kommunes frysehuse (i 1992), brugsforeninger og Selde Idrætsforening. Han var formand for Sundsøre Lokalhistoriske arkiv fra 1900 til 1998.
Efter vielsen boede Niels og Edith i Holsted (i en lille lejlighed i Søndergade, som de lejede af snedkeren). I februar 1946 flyttede de til Breum og boede til leje tre forskellige steder (Breum Mølle i den nordligste ende af byen, Åkjærsvej 12 og Fasanvej 8) inden de i 1958 købte huset på Syrenvej 17 (dengang det sidste hus på vejen).
I 1937 var Niels sammen med broderen på en cykeltur til København. Årsag til turen var, at det var 150 året for Stavnsbåndets ophævelse.
Fra Assenbølle havde vi sendt Brevkort til Køge D.U.H. om logi, men da vi kom dertil, fik vi den besked, at alt var optaget. Vi startede så nordpå, og ved et læhegn spiste vi vores medbragte mad, kørte igen nordpå, var inde i et landbrug og fik et "Nej" da vi spurgte om vi måtte sove i Laden. Antagelig nordvest for København var vi trætte nok til at nøjes med et sovested under åben Himmel.
Næste Morgen cyklede vi til København. På et Torv parkerede vi tandemen, købte et kort over København og fandt hurtigt frem til hvor Søster Mette boede, nemlig Gartner Risums bolig. Her mødte vi også Far, han var kommet til København sammen med "Yttrupboerne", hvor han havde Logi hos Jens Poulsen, Engbovej 18E, Rødovre, og her fik vi også natlogi.
Far havde den indstilling, at når vi var i København, så skulde vi udover "Bellahøjstævnet" se noget af København, så sammen med ham så vi en stor del af Byen.
Far var så uheldig at falde i Badeværelset hos Jens Poulsens, og kom derfra på Rigshospitalet. Mette blev løst fra sin stilling hos Gartner Risum, men fortsatte med at bo hos gartneren indtil Far var rask nok til at de fulgtes ad hjem (Han havde brækket et par ribben og fået en blodansamling ved lungerne, som i lang tid gav ham feber - Morten og Mette rejste hjem med lyntoget fra København d 12/7 kl 17:40).
Harald og jeg opgav en planlagt tur til Bornholm og Cyklede via Kalundborg - Århus hjem. På strækningen til Kalundborg var der en ung Cyklist der fra en Sidevej brasede ud foran os. Trods uheldet og en underbøjet Forgaffel, nåede vi Færgen.
På Jyllandssiden kørte vi træt, og indlogerede os på en Gårdmands Høloft. Han havde et Træben og var uvenlig da vi om Morgenen berettede om vores Natteleje. Efter et besøg på et Mejeri, hvor vi fik en tår mælk, kørte vi til vores Barndomshjem.